Jeg går rundt på torvet i Vallensbæk. Jeg venter på at kunne afhente en tegneserie, Batman nr. 243 fra august 1972 tegnet af Neal Adams, som jeg har købt på en privat auktion på nettet.
Samme formiddag er jeg kommet hjem fra Bornholm, hvor jeg har hjulpet min onkel med at få ryddet min bedstemors store hus i Vestermarie.
Jeg elsker Neal Adams. Han var en af de store stjerner på den amerikanske tegneseriehimmel i halvfjerdserne. Han var især kendt for sin dystre, realistiske udgave af Batman.
Det er Bob Kane og Bill Finger, der skaber Batman. De fleste tror, det kun er Bob Kane, men Bill Finger har vist sig at spille en langt større rolle end først antaget.
Desværre er Bob Kane udstyret med et gigantisk ego og en meget stor glæde og nydelse ved sin egen eksistens. Så da Batman i 1939 debuterer i Detective Comics nr. 27, nærer han ingen kvaler ved straks at rage al æren for Batmans skabelse til sig.
Batman bliver hurtigt en stor succes og den solbrune Bob Kane nyder berømmelsen i fulde drag. Han benytter enhver lejlighed til at berette om sit geni og elsker at omgive sig med unge, smukke kvinder.
Imens sidder den sky og kejtede Bill Finger på sit beskedne kontor og udtænker plots, ofte med hverdagsgenstande i overnaturlig størrelse, det har han en svaghed for, og bliver mere og mere formørket og drikker mere og mere og forsvinder mere og mere ind i glemslens mørke, indtil hans liv endelig ebber ud, en måned før han ville være fyldt tres.
I trediverne og fyrrerne er Batman nattens hævner. Han er en mørk og faretruende helt, voldsomt traumatiseret af det blodige mord på sine forældre, som han selv har overværet som dreng. Iklædt sin store, flagrende kappe jager han Gotham Citys forbrydere en alvorlig skræk i livet, når han overfalder dem i nattens mulm og mørke.
Men sidst i halvtredserne begynder Batman at ændre karakter. Anden verdenskrig er ovre og ingen tager rigtig superhelte alvorligt længere. Batman bliver en mere og mere tilforladelig og ligegyldig helt. Forældrenes død hjemsøger ham ikke længere så meget, han føler ingen større trang til at hævne sig mod denne verdens syndere, og han begynder i stedet at fordrive tiden med på må og få at bekæmpe tilfældige, mere eller mindre fjollede væsner fra rummet.
Samtidig udvikler Batman en stor forkærlighed for absurde gadgets. Det er ikke længere nok bare at have en batmobil. Nu skal Batman også have en bathelikopter, en batbåd, et batfly, en batspray, en batarang, samt et mere og mere avanceret og uigennemskueligt batbælte.
Det er tydeligt, at Batman er begyndt at kede sig. Han trænger i dén grad til adspredelse.
Og så er det, i 1967, året før den store, verdensomspændende ungdomsrevolution, at Neal Adams kommer på banen. Neal Adams genopfinder Batman og fører ham tilbage til det indebrændte ikon fra trediverne og fyrrerne. Batman skal ikke længere uden videre motivation tjatte løs på ligegyldige rumvæsner. Han skal igen være en hævnens engel, en traumatiseret sjæl, drevet af det aldrig mættede begær efter at hævne sine forældre, som på så tragisk vis måtte lade livet for en tilfældig gaderøvers kugler.
I Neal Adams’ streg ser Batman mere truende, frygtindgydende og realistisk ud end nogensinde før. Han ligner en dæmon. Det er en åbenbaring.
Min kæreste ringer. Hun sidder i en taxi på vej til Hvidovre Hospital. Samme dag er hun kommet hjem fra ferie hos sine forældre og søstre i Sæby. Toget er forsinket, det er det altid. Så hun er lige ved at komme for sent til sin aftale med jordemoderen. Min kæreste er gravid i syvende måned. Vi glæder os meget.
Da hun har sat sig på jordemoderens kontor, måler de hendes blodtryk. Jordemoderen fortrækker ikke en mine. Hun rejser sig straks og forlader rummet. Min kæreste sidder tilbage og undrer sig. Hvor skal hun hen?
Så kommer jordemoderen tilbage:
”Du skal med en taxa. Nu.”
”Hvorhen?”
”Hvidovre.”
”Sygehuset?”
”Ja.”
”Hvorfor?”
”Dit blodtryk er over 200.”
”Hvad betyder det?”
”Du må hellere komme afsted.”